Fløderuller fra Peter Beier

Jeg fik for nylig en middagsinvitation fra en jeg ikke kendte. Den takkede jeg ja til, og i sidste uge mødtes vi så til lækker vegetarmad. Og der fik jeg en overraskelse. Det her rare menneske havde nemlig set at jeg anmelder flødeboller her, så han havde købt mig en gave og hev denne her op:

Køletaske fra Peter Beier

Hva’ si’r du så? Min helt egen køletaske til flødebolleindkøb! Og ikke nok med det – den indeholdt 3 forskellige slags flødeboller fra Peter Beier, som min opmærksomme middagspartner jo havde bemærket at jeg endnu ikke havde anmeldt.

Grunden til at jeg ikke har anmeldt Peter Beiers fløderuller (det er nemlig ikke boller) før nu, er faktisk at jeg engang for længe siden har smagt dem og ikke var ret begejstret for dem, så jeg har ikke haft travlt med at købe dem igen. Og det på trods af at jeg synes Peter Beier laver den bedste chokolade man overhovedet kan få. Men nu har jeg altså muligheden for at smage dem med mine nye anmelderbriller (eller rettere -smagsløg) på, så de får en chance igen – og heldigvis for det!

De skal have point for duften! Den skønneste chokoladeduft kommer mig i møde fra posen da jeg åbner den.

Fløderuller fra Peter Beier

Jeg starter med kokosrullen fordi den er gået lidt i stykker i den ene ende. Som du måske tidligere har læst (fordi jeg gør opmærksom på det hver eeeeeneste gang jeg anmelder en kokosbolle), er jeg ikke ret glad for kokosboller, men her er jeg (igen) nødt til at revurdere min opfattelse, for denne her er god! Chokoladen er nemlig så mørk og kraftig at kokossen  ikke formår at gøre smagen for sød. Så det der skal til for at jeg kan nyde en kokosbolle, er altså en ordentlig chokolade! Så lærte jeg det.

Bunden er ikke noget at råbe hurra for. Den kan faktisk slet ikke smages, og det er ærgerligt. Det ødelægger for så vidt ikke noget – andet end ideen om at det er en flødebolle man spiser. Skummet er som flødebolleskum skal være – luftigt, blødt og lidt sejt (på den gode måde – ikke på den gamle måde ;-))

Den mørke fløderulle er der ikke så meget andet at sige til. Den er jo magen til, bortset fra kokossen. Så er der mokkarullen tilbage – den har jeg ikke smagt før.

Jeg tror det er første gang jeg har smagt en mokkaflødebolle der faktisk får mig til at tænke på en god kop kaffe når jeg tager en bid af den. Det er altså superlækkert. Der er noget knas på toppen som jeg gætter på er knuste kaffebønner, men de smager sødt, så de må være kandiserede. Jeg tror at hvis jeg igen køber fløderuller hos Peter Beier (og det er ikke spor usandsynligt), så bliver det netop mokkarullen jeg vælger – mums.

Anmeldelsen

Chokolade: 5 negerkys
Skum: 5 negerkys
Bund: 1  negerkys

Samlet vurdering: 4 negerkys – (med en rigtig vaffelbund kunne de godt komme op på 5!)

Dette indlæg blev udgivet i Flødeboller med mørk chokolade, Fløderuller, Hjemmelavede flødeboller, Kokosboller, Moccaflødeboller, Mokkaflødeboller. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *