Flødeboller fra Konditorbager i Ringsted

Det er mere end halvandet år siden (februar 2022) jeg skrev nedenstående tekst, og så har jeg åbenbart glemt alt om at udgive indlægget. 😮 Derfor mangler den sædvanlige anmeldelse med antal kys i bunden, for jeg kan ikke huske hvad jeg tænkte at denne flødebolle skulle have. Men at vurdere ud fra min beskrivelse her, ligger den nok på 4.


Chokoladen smager lidt af pålægschokolade, så jeg tror ikke kakaoindholdet er højt. Det gør ikke spor – det smager godt.

Skummet er til den lidt seje side (men ikke for sejt), og smagen er god.

Dejlig bund der har samme konsistens som blød marcipan.

Alt i alt en dejlig flødebolle som jeg rigtig gerne køber igen. Den er ikke sådan helt oppe at ringe med gourmetflødebollerne, men den fejler absolut ingenting. Bare en god klassisk flødebolle.

Jeg tog dette billede af de fine boller i montren.

Jeg overvejede at købe 3, men da jeg hørte at de er ens indeni (bortset fra at én af dem – den med den røde top – havde marcipanbund og de andre nøddebund), så nøjedes jeg denne gang med den klassiske variant uden pynt.

Dette indlæg blev udgivet i Flødeboller med mørk chokolade, Hjemmelavede flødeboller. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.