Sv. Michelsens flødeboller med Bagsværd Lakrids

Man går aldrig galt i byen med Sv. Michelsens flødeboller. Og kan du lide Bagsværd Lakrids (hvilken lakridselsker kan ikke det??), MÅ du prøve denne kombination!

Det eneste jeg har at klage over, er leveringstiden – der må I godt stramme op, Sv. Michelsen. 😉 Jeg bestilte flødebollerne på deres webshop i lørdags, og først i går, fredag, dukkede de op med GLS. Det er for længe at vente når man er flødebollesulten, og når man sammenligner med andre webshops leveringstider.

Men nu er dette jo ikke en anmeldelse af hverken GLS eller Sv. Michelsens webshop, der i øvrigt har gratis levering. Vi skal tale om flødebollerne.

Annoncen her dukkede op i mit Facebook-feed i sidste uge:

Annonce for Sv. Michelsens flødeboller med Bagsværd Lakrids

Som flødebolleelsker og selvbestaltet -anmelder havde jeg naturligvis svært ved at modstå. Ikke fordi jeg ellers er glad for lakridsflødeboller, for jeg har sjældent fået en rigtig god en af slagsen (kun fra Summerbird og Dagens kys). Men skulle nogen kunne lave dem godt, skulle det da være nogen der lige netop puttede flydende Bagsværd lakrids i dem!

Så de måtte prøves, og jeg er altså ikke blevet skuffet.

Hold kæft, hvor er de gode! En ren smagseksplosion af lækkerhed i min mund.

Chokoladen er god, lakridsen er god, skummet har den perfekte konsistens, og bunden er god. Og så den lille flydende klat lakrids i midten. Kombinationen spiller maks.

Den mørke af bollerne har et drys salt på toppen, og det er SÅ lækkert!

Anmeldelsen

Chokolade: 5 kys
Skum: 5 kys
Bund: 5 kys

Samlet vurdering: 5 store, saftige kys! OG et 6. kys til den mørke bolle!

Dette indlæg blev udgivet i Flødeboller med mørk chokolade, Hjemmelavede flødeboller, Lakridsflødeboller. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.